DIY aktiviteter med HAMA perler
Er vejret ikke godt nok til udeleg, så kan tiden indendørs heldigvis bruges på andre sjove og hyggelige aktiviteter. Vi giver her mønstre og inspiration til HAMA perler for både garvede perlefingre såvel som nybegyndere.
Smykkeskrin
Materialer: Rund perleplade (stor eller lille), lim, evt. genstand til håndtag til låg.
Smykkeskrin eller skrin til din stensamling, muslingeskaller, små figurer eller hvad du ellers kan komme i tanker om. Alt efter hvad du har lyst til at opbevare, kan du regulere højden af skålen med ekstra rækker af perler. Du kan vælge lige de farver, der passer bedst til dig og dit rum, og det er altid muligt at supplere din samling med nye, flotte skrin. Du kan evt. lave små håndtag af Foam eller Silk clay og lime dem ovenpå lågene. Husk at benytte en stærk lim hvis låget regelmæssigt skal af og på.
Step til at lave smykkeskrin
- Begynd med at lave bunden på en rund plade i den ønskede diameter. Sørg for at den kommer i pres under et par tunge bøger så den bliver helt flad.
- Alt efter hvor høj du ønsker dit skrin, så perl rækker af ringe ca. 2 perlerækker bredde for bedre holdbarhed. Er dit skrin meget lille i diameter kan du nøjes med én række – her skal du dog være meget forsigtig når ringen skal af pladen, og det anbefales, at du venter til perlepladen er blevet kold før du fjerner perlerne, så ringen ikke bliver skæv. Er ringene svære at få af, kan du evt. bruge en kødnål til at lirke ringen fri. TIP! Stryg kun på én side. På den måde undgår du at ringene bøjer.
-
Når du har den ønskede mængde ringe, limes hver ring sammen med bunden én for én. Vi anbefaler en stærk lim som enten limpistol, superlim eller universallim. Efter at alle ringene er limet på, skal du perle låget. I mellemtiden placeres en tung bog eller plade ovenpå den limede skål, så limen når at sætte sig godt fast mellem ringene.
- Når låget er strøget og kølet af, kan du vælge en sten, en glaskugle, Foam Clay kugler eller en anden genstand som håndtag.
Rigtig god fornøjelse med dine perlerier!
Lim, glimmer og Clay kan købes i Legekæden kombi-butikkerne, der har en Bog & idé afdeling.