Far & Papa - Hvad er en flygtning?
Forlagsbeskrivelse af Far & Papa - Hvad er en flygtning? af Kaspar Arianto
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Far & Papa - Hvad er en flygtning?
Brugernes anmeldelser
Skøn børnebog om nogle af de svære spørgsmål i livet. Vi følger far og papa og deres tvillinger Atlas og Java. Tvillingerne stiller store spørgsmål og de to fædre forsøger efter bedste evne at svare på dem. De får hjælp fra magifonen, der med røg, glimmer og ristede løg eller flyvefisk, alt efter hvor de benytter den, sender familien på en rejse rundt i svaret på spørgsmålet. Det er spørgsmålet om, hvad en flygtning i grunden er, der er omdrejningspunkt. Det er et stort spørgsmål og i bogen bliver der fokuseret på selve rejsen og ikke så meget årsagen til, at folk flygter eller hvordan de har det efter flugten. Det er et stort emne, og bogen formår at formidle nogle af vigtige og håndgribelige ting om flygtninge. Bogen er velegnet til højtlæsning og kan helt sikkert bruges som afsæt for en masse gode samtaler med mindre børn. Bogen er oplagt at have i børnehaven, hvor børnene møder børn med andre baggrunde end deres egne. Illustrationerne er sjove og underholdende og far, papa, Atlas og Java ligner de virkelige personer bag historierne. Der er helt sikkert lagt hjerteblod og kærlighed i disse personlige bøger, som vi andre har fået lov til at læse med i.