LegekædenBørnebøgerAlle børnebøger

Den fantastiske bus

4.6
Dansk
Gør dig klar til en rejse med "Den fantastiske bus"! En storslået fortælling til alle aldre. Et roadtrip gennem utrolige landskaber, ud i stratosfæren og videre til sagnlandet Balanka for at redde lille Timo. Ekstra stort format H30 x B38 cm.

Indbundet

429,95 DKK
På lager i 47 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Den fantastiske bus af Jakob Martin Strid

Den fantastiske bus af Jakob Martin Strid er et gennemført og flot illustreret værk, der rammer både børn og voksne, og som hylder fantasien, kunsten og eventyrets magi. I barakbyen i Ahnstarr City hersker desperationen. Huse bliver ryddet et for et, og den lille Timo er blevet så syg, at der snart ikke er mere håb. Men en gammel myte fortæller om landet Balanka, hvor nogle særlige helbredende Safran-liljer vokser. Måske kan de redde Timo. Anført af katten Spir beslutter dyrene sig for at bygge en kæmpestor bus og drage til Balanka. Det bliver et vildt roadtrip gennem utrolige landskaber, over Nordpolen, ud i stratosfæren og videre til fantastiske lande i et forsøg på at redde lille Timo, dem selv og resten af verden. Den fantastiske bus er en på alle måder kæmpestor fortælling til børn og voksne i alle aldre – om fantasiens, kreativitetens og kunstens forløsende kraft. Om Jakob Martin Strid - forfatteren bag Den fantastiske bus: Jakob Martin Strid (f. 1972) er autodidakt tegneserietegner, forfatter og illustrator. Jakob Martin Strid debuterede i 1997 med tegneserien ”Vi hader alting” og har opnået stor anerkendelse som tegner gennem satiriske striber om karakteren Strid i Politiken og sine mange ikoniske fortællinger til børn og voksne, herunder ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, ”Min mormors gebis” og historien om den lille blå elefant, Mimbo Jimbo. I november 2023 udkom bogen ”Den fantastiske bus”, som har været 15 år undervejs. Den fantastiske bus er på alle måder en kæmpestor fortælling til både store og små, da bogen i sig selv er på 204 sider og vejer 2,5 kilo. Derudover bliver bogens ryg håndsyet i Tyskland. Jakob Martin Strid har modtaget adskillelige priser for sit arbejde, herunder Dan Túrell Prisen, Orla-Prisen, Kulturministeriets Illustratorpris og Kronprinsparrets Kulturpris.

Detaljer

Forlag
Gyldendal
Udgave
1
ISBN
9788702152098
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
204
Udgivelsesdato
01-11-2023
Format
Indbundet
Varenr.
3119978
EAN nr.
9788702152098
Varegruppe
Billedbøger
Højde/Dybde (mm)
27
Bredde (mm)
302
Længde (mm)
388
Vægt (g)
2545

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Børnebøger, ungdomsbøger og undervisningsmidlerSkønlitteratur for børn og unge og sande fortællinger
  • Kvalifikator for aldersniveau og interesserAlderstrin / læseniveauAlderstrin: fra 5 år
  • Anmeldelser Den fantastiske bus

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 5 ud af 5 baseret på 3 vurderinger
    Nicolai Jørgensen

    Super flot og spændende bog. Den er helt klar alle pengene værd!

    Andreas

    Smuk

    Fenja Søndergaard Terp

    I byen Ahnstarr City bor Taku i et hjemmelavet hus nede ved havnen med sine venner. Husene er ulovligt opført og beboerne er alle lidt på kanten af samfundet. Luften i den store by er forurenet, og verden har forandret sig efter den store atomkrig. Lille Timo er uhelbredeligt syg, men sagnet fortæller om en særlig blomst, en safran-lilje, der har helende egenskaber. Problemet er, at den kun vokser i landet Balanka, der ligger på den anden side af broen til Nordpolen, efter Det Sidste Land og bag skyerne med guderne. Vennerne bygger en magisk bus, der kan køre dem den lange vej gennem natten, dagen, sneen, bjergene og gamle atomkraftværker. Rejsen er lang og vi får lov at følge vennerne gennem alle de forskellige landskaber, udfordringer og bekymringer. Det er en hjertevarm fortælling om mod, venskab, håb, drømme og muligheden for at forandre verden. Bogen rummer alt det, Jakob Martin Strid er kendt for. Sin lidt rustikke streg, antropomorfe dyr, en skæv historie og stærke venskaber. Og så har den dybde, der gør historien langtidsholdbar. Jeg forstår godt, at bogen har fået så gode omtaler, for stemningen er kærlig, dyster og drømmende på en gang, og bogens store format gør den til en spændende bog at blive ved at gå på opdagelse i. Siderne er fyldt med detaljer, der kan udforskes og nydes af både børn og voksne.

    Mediernes anmeldelser
    Vurderet 4.5 ud af 5 baseret på 13 vurderinger
    "Fortællekunst på højt plan"
    "En smittende hittepåsomhed, sprudlende fantasi og ikke mindst tegneglæde nærmest vælter ud af siderne"
    83/100Kulturkapellet
    "Jakob Martin Strid er en vanvittig dygtig historiefortæller og en endnu mere fantastisk tegner"
    "Uden tvivl Strids mest ambitiøse og overdådige bog"
    "Et livsværk, som ... er hele ventetiden værd"
    "Besidder en detaljerigdom, der overgår Strids tidligere værker med længder"
    "Ingen tvivl om, at en ny klassiker er født"
    "Et usædvanligt generøst værk ... en overdådig besyngelse af alt, der eksisterer"
    "Et hovedværk. Et kraftværk. Et mesterværk"
    "Et kunstværk bygget op af magiske illustrationer, som man kan fordybe sig i i evigheder"
    100/100Littuna.nu
    "Et overlegent farvelagt og orkestreret stykke grafisk fortællekunst"
    "Et grafisk udstyrsstykke, men historien fremstår fragmenteret"
    "Sprudler af kæmpestor og fornem kunstnerisk kraft"
    Se detaljer her