7 ånders ulykke, Bag døren, Sort Læseklub
Forlagsbeskrivelse af 7 ånders ulykke, Bag døren, Sort Læseklub af Maria Frantzen Sanko
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser 7 ånders ulykke, Bag døren, Sort Læseklub
Brugernes anmeldelser
En hårrejsende gyser for modige læsere i udskolingen. Julian og Lola flytter med deres mor ind i deres onkels hus i Knivdalen. Det betyder farvel til deres kendte liv sammen med vennerne og ikke mindst deres far. Deres onkel Villy er ikke i huset som forventet, men er blevet indlagt. Det er vist noget med hovedet. Men der er noget galt med huset. Om natten kommer der larm fra Villys kontor, og Julian og Lola undersøger, hvad der sker. Der er mystisk tekst på væggene, som deres mor ikke kan se, og så er der de mystiske forsvindinger af unge mennesker i byen, der har stået på i mange år. Er onkel Villy involveret i forsvindingerne og har han noget at gøre med mordet på Edith, der blev fundet død i hans have tilbage i 1990’erne? Der er mere mellem himmel og jord, og det spøger helt sikkert i huset. Og spøgelset har ikke gode hensigter. Kan Julian og Lola stoppe spøgeriet og finde ud af, hvad der er sket i byen? Det er en spændende gyser med lav lix, så selv svage læsere kan få en god læseoplevelse. Bogen er en del af Alineas sort læseklub, der er rettet mod elever i udskolingen og den er tilpas uhyggelig til, at den ikke skal læses af for unge børn. Eneste minus ved bogen er, at det er første del af en serie, og den slutter med en kæmpe cliffhanger. Jeg venter i spænding på næste bind i serien. Og på at nakkehårene skal rejse sig igen.